Bedste ven

Posted by smor on sep 17th, 2022
2022
sep 17

Hunden siges jo at være menneskets bedste ven, og det vil de fleste hundeelskere nok være enige i. De trofaste, firbenede venner kommer små såvel som store, i mange forskellige farver og kort- eller langhårede. Hunden er oftest et kærligt og loyalt selskabsdyr, der elsker at bruge tid sammen med sin menneskeven. For mange ældre eller ensomme udgør hunden det primære selskab i hverdagen, og mange børn vokser op med en hund, som ender med at blive deres bedste ven i tykt og tyndt. En hund har naturligvis brug for daglige gåture, mad og vand, en seng at sove i og et bad engang imellem. At have en hund indebærer derfor også lidt arbejde. Man skal have tid til at gå tur med hunden, og den kan ikke være alene for mange timer ad gangen. Det er et meget socialt dyr, som har brug for selskab i form af mennesker eller andre hunde. Det er desuden muligt at lære hunde tricks, og de elsker at blive stimuleret gennem leg og træning. Man kan f.eks. tage hunden med til hundetræning eller læse sig til, hvordan man bedst opdrager den. Visse hunde er specielt egnet til agility på grund af kropsbygningen, mens andre af natur elsker at jage.

  • dk
  • Kommentarer inaktiverade för Bedste ven

Klokke

Posted by smor on feb 18th, 2022
2022
feb 18

Sommetider kan man undre sig over, om hunden sidder inde med et ur, som er indstillet til at give lyd fra sig, når det er tid til hundens mange yndlingsaktiviteter. I hvert fald føles det som om hunden har en indbygget klokke, der kun aktiveres, når hunden mener, det er det rette tidspunkt for sjove og behagelige aktiviteter. Hvem har ikke prøvet at hente hundesnoren for derefter at forgæves lede hele huset eller lejligheden igennem og til sidst finde hunden ventende foran yderdøren? Som om den allerede inden du tog beslutningen om en gåtur vidste, hvad der skulle ske. Mange hundeejere har sikkert også oplevet at sidde foran tv’et om aftenen og føle sig iagttaget. Man beder hunden om at holde op, kaster et hundelegetøj over til den, ja alt, for at distrahere dyret. Indtil man kigger på klokken, som er nøjagtig 18.00, og indser, at det er tid til hundens aftensmad. Hvordan kan den vide, at klokken nu er nøjagtig det samme, som da den fik aftensmad i går og i forgårs? Hunde er helt specielle kæledyr, der fremkalder mange smil og grin i løbet af dagen. Der er også meget vi ikke forstår om dem, og den indre klokke forbliver et mysterium lidt endnu.

 

  • Blogg
  • Kommentarer inaktiverade för Klokke

« Prev - Next »